Diskurs, Kategorisering, Stigmatisering.

Vi har i dag har om begreber som Diskurs, stigmatisering og kategorisering. Vi vil her forklare hvad disse begreber betyder.

Diskurs.

er en sammenhæng af begreber, antagelser, påstande og argumenter m.m., der bruges til at beskrive og forstå et givet sagsområde, kaldes ofte en diskurs. 

Kategorisering.

At klassificere eller kategorisere er at give verden struktur. ... Ved at kategorisere ordnes omverdenen på en måde der gør det muligt at forudsige, kalkulere, hvad der vil ske. Kategoriseringen kan også betragtes som vejledning i forhold til hvordan man skal agere i bestemte situationer.”(Ytterhus, 2003 s. 213) 

Stigmatisering.

Det er et udtryk for et flertals misbilligelse af en person eller en gruppe, der adskiller sig fra eller har normer som adskiller sig flertallets. Den/de stigmatiserede vil af flertallet være mærket som mere eller mindre uønskede.

Eksempler: 
Alle der stemmer på dansk folkeparti er racister.
Sorte mennesker er kriminelle.
Rocker er kriminelle.(mere eller mindre sandt)

Digital mobning

Dagens portfolioarbejde:

Vi har i dag haft undervisning i mobning og fik efterfølgende disse spørgsmål:

-Hvordan defineres digital mobning?

-Digital mobning defineres som feks. kommentare om ens person hvor man bliver ekskluderet, udstillet uden sin egen vilje. Det kan være krænkende billeder eller tekster på internette dvs. facebook Yoytube osv.

-Hvilke tre træk karakteriserer ifølge Jette Kofoed digital mobning?

-Det er muligt at være anonym, det eksponeres for mange andre, man kan ikke slippe væk fra det da det altid vil være der i cyperspace.

-Hvad kendetegner Rhizome-begrebet?

-Det er en forum med konstant forandring som feks. Wiki hvor diskurserne ændrer sig konstant. Det forgrener sig som i botanikken.

-Hvad betyder non-simultanitet og hvordan kommer det til udtryk i (digital) mobning?

-Når moppeofferet får en anden rolle på en måde hvor offeret får en indirekte rolle via internettet.  Fænomenet opstår når mange kræfter og emotioner opstår og udvikler sig. En forskudt samtaletråd.

-Hvad er konsekvenserne for ofrene for digital mobning?

-Dårligt selværd, følelesen af udelukkelse og eksklusion. Manglende tilhørsforhold til fællesskabet.

Empatisk kommunikation.

Vi har nu haft et oplæg om Empatisk kommunikation. 
Vi fik stillet spørgsmålende:

1.    På hvilken måde kan teorien om empatisk kommunikation kvalificere pædagogens bestræbelse på at kommunikere anerkendende? Diskuter i den forbindelse anvendelsen af de fire trin i IVK-processen (iagttagelser, følelser, behov og anmodninger)

Det er vigtigt at pædagogen  iagttager uden at give udtryk for hvad man selv kan lide og se og høre.

2.    Hvilken betydning kan det få for barnet/brugeren, at pædagogen praktiserer empatisk kommunikation? Diskuter her bl.a. relationen mellem barnet/brugeren og pædagogen som rollemodel i forhold til at støtte barnets/brugerens sproglige og kommunikative kompetencer

Det kan styrke borgens selvværd i det du roser/anderkender den for det den tænker og føler.

3.    Hvordan kan pædagogen arbejde med iagttagelse og refleksion med henblik på at styrke brugen af empatisk kommunikation i det pædagogiske arbejde? Diskuter herunder, hvordan såvel den enkelte pædagog som personalegruppen som helhed kan arbejde med iagttagelser og refleksioner som udgangspunkt for at blive mere bevidst om den måde, der bliver kommunikeret på i institutionen.

Man kan vælge en didaktisk metode som f.eks. smmte-modellen. Man kan her sætte stedes kommunikationsdiskurs ind i smmte-modellen. På denne måde kan man sætte empatiske kommunikation ind som tiltag i modellen. 

Sproguvikling.

Ja så har vi haft et oplæg om sprogudvikling. Der fik vi stillet spørgsmålende:


På bagrund af Jørgensen, Quist og Halses udsagn, hvordan vil i som pædagoger så forholde jer til de unges sprog?

Man bør som pædagog prøve at tolke/oversætte deres sprog hvis de har et anderledes sprogbrug. Pædagogen bør vejlede i andet sprogbrug. Vi mener at pædagogen skal være særlig opmærksom at negative sprog kan påvirke borgens selvværd negativt.

Giv konkrete bud på hvordan i vil praktisere dette. inddrag gerne praksiseksempler.

Vi mener man kan spejle dem i det samme sprog gerne med en overdrevende attitude derefter skal følge en vejledning hvor man forklare hvordan det negative sprog påvirker omgivelserne.

Eks.
En borger kalder en for en "møgspasser". pædagogen kalder den unge en "mega nederen møgspasser".
Vi har set eks på at den unge nu virker undrende over pædagogen sprogbrug.
Man kan herefter drage paralleller med sproget til samfundet udenfor. Borgeren kan herefter se at sproget er uhensigtmæssigt. Man kan herefter lære den unge at kalde pædagogen noget mere positiv ved utilfredshed.


Hvilken særlige aktiviteter med fokus på sprog kunne der igangsættes? Anvend gerne didaktiske modeller.

Vi mener at sang, humør og musik kan sætte de unge i flow, og derved forbedre deres sprog.

Sprogudvikling og sprogstimulering

I dag har vi haft et oplæg omkring sprogudvikling.
Vi fik til opgave at planlægge et udgangspunkt i gode råd i forhold til sprogstimulering i dagligdagen.

Ud fra et kompetencehjul som læren uddelte skulle vi vælge en målgruppe, kultur og hvilken kompetence vi ville arbejde med.

Vi valgte at arbejde med målgruppen 5-6 år, kultur med børn og skriftsproglige kompetence.

Vi vil bruge sammen metode som et kendt børneprogram på Dr1 som hedder Hr. skæg hvor de bruger sange til at lære de forskellige bokstaver og tal og på den måde at lære gennem leg, her er der stor mulighed for at barnet kommer i flow og derved nemmere holder focus.

Anderkendelse kommunikation i arbejde med børn.

Nu har vi haft et oplæg om anderkendelse kommunikation med børn.
Vi fik stillet spørsmålende:

-Hvilken betydning har en anderkendende kommunikation for relationen mellem pædagogen og barnet/brugerne?

Hvis du ikke har en anderkendende kommunikation og relation med barnet, har du ikke mulighed for at udvikle barnet.

-Hvad indebærer det, at tage ansvar for en samtale bareret på en anderkendende kommunikation?
Hviket overvejelser er vigtige?

Vi reflekterede over flere ting. Vi mener at pædagogen skal være nærverende lyttende og tilstedet i nuet. Det er også vigtigt at man kan sætte sig ind i borgens liv og tanker osv.

Narrativitet og pædagogisk praksis.

Vi har nu haft et oplæg med narrativitet og pædagogisk praksis.
Et oplæg der gik ud på typer af forkellige fortællinger.

typer af fortællinger i pædagosisk praksis:

-Den klassisk fortælling (eventyr)
-fantasifortælling (opdigtet historie)
-Fortællinger fra livet ( hverdagsfortællinger, begivenhedsfortællinger og selvberetninger.)
-livshistorie

Vi fik stillet opgave hvor vi skulle vælge en målgruppe og finde en metode hvor livshistorie kunne bruges i praksis.

Vi valgte at arbejde med anbragte unge.

Det tager udgangspunkt i en skiferie hvor en af de unge brækkede armen så da de kom hjem og folk spurgte hvordan turen har været. der svarede den unge det var en "lorte tur hvor alt gik galt" der svarede pædagogen "sådan husker jeg den ikke, jeg husker da at en aften hvor vi sad i stuen og så så vi en elg i haven og grinede af dens øre" På den måde gjorde vi en negative narrativ til en positiv narrativ og på denne måde påvirker man den unge til at fortælle historien mere positiv fremover.

Erving Hoffman

I dag har vi haft undervisning om Erving Hoffman, hvad hans teorier og hvordan vi kan bruge det i praksis.

Vi fik en tekst som skulle have været læst, men det var en tekst de færrest havde forstået.
Læren havde heller ikke nogle forventninger om at vi havde forstået den, da det normalt er en tekst som normalt gives til elever på tredje semester.
Da vi så kom igang med timen, fik vi 20 minutter til at forske i hvem Hoffman var, og til at samle emperi. Det gav os hurtigt et blik i hvem han var og hvad hans teorier var.
Efter de 20 min fik vi en dybere forklaring i hvordan vi kunne bruge Hoffman teorier i praksis.

Facts om Hoffman:

-Født 1922-1982

-Canadisk-amerikansk sociolog og socialpsykolog

-Professor ved University og California, Berkeley og Pensylvania

-Kendt for sine sociologiske analyser af ”hverdagslivet”

Vi har mange eks. på hvordan Hoffmans teorier er synlig i hverdagen. Vi har plukket nogle eks. ud i en case som vi vil dele med jer i en videofilm. vi skriver også lige hvad videoen går ud på hvad i skal være opmærksom på.

Case: Fælles definition at situationen ift. Goffman’s teori.

Vi sidder fem mand i studiegruppen omkring et bord på torvet på Ucn i frokostpausen. Der bliver snakket om dysfunktioner som tourettes. Der bliver vist en video fra Youtube på mobilen, omhandlende en mand med tourettes.  De 4 i gruppen definerer videoen som morsom, hvor 5 manden, bliver meget provokeret at dette. Her opstår der en konflikt, og ifølge Goffman teori, så opstår konflikten fordi vores fælles definition af situationen ikke er ens. De 4 i gruppen har en følelse af at blive underholdt og definere derfor rammerne ens(underholdning). Den 5. person ytrer sin utilfredshed til de andre. Han mener at det er respektløs at grine af andres dysfunktioner. De underholdte stopper med det samme med deres forehavende. Da den 5. person er en del af gruppen, forsøger han på at begrænse pinligheden i situationen både for sig selv og for sine kammerater. Den 5. person beskytter egne definitioner og redder andres definitioner.  Denne er ud fra Goffmans teori adfærd på både “defensive og protective practices”. Der bliver efterfølgende i hele gruppen, diskuteret og reflekteret over episoden i flere timer.  

 

Portfolio

Portfoliespørgsmål

Vælg i gruppen en målgruppe fra pædagogisk praksis

Planlæg med inspiration fra Lotte Nyboes tabel for læringsdesign (Pædagogik som viden og handling af Søren K. Lauridsen m.fl. (red.) s. 245-246) en aktivitet for målgruppen. Gennem aktiviteten skal målgruppen dels tilegne sig kompetencer ift. den pædagogiske opgave (lovgivning) og dels ift. digitale kompetencer og/eller digital dannelsen.

Vi vil lave et tiltag udsatte anbragte unge mellem 18 og 29 år. De skal i løbet af en uge tage ca. 5 billeder af de ting der int. dem mest i deres hverdag og evt. deres drømme. Vi vil efterfølgende lægge billeder op i skema hvor billederne skal sammenholdes med deres kompetencer, indsatsområder og fokusområder. Dette for at give de unge en større selvindsigt og forståelse gennem refleksion.

Individuelt arbejdsspørgsmål:

I hvilken grad besidder du de digitale kompetencer nævnt på s. 235-236 (Pædagogik som viden og handling af Søren K. Lauridsen m.fl. (red.), og hvordan kommer de i spil ift. aktiviteten?

Portfolie

Portfolio til kærlighed og mentalisering

I relation til læringsmålene, tilhørende modulet

1. Har grundlæggende viden om og færdigheder i kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation med henblik på at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med forskellige målgrupper
2. Kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber
3. Kan støtte udviklingen af andres sprog og kommunikationskompetencer med blik for relation og kontekst

Reflekteres over følgende spørgsmål

Hvad adskiller kærlighed i professionel sammenhæng fra kærlighed i privatsfæren?

-Professional kærlighed er en kontakt som er uden dyb og meget privat følelsesmæssig involvering. Vi bruger vores viden, som vi har erhvervet os gennem en faglig proces, fx gennem læsning af teori og refleksion over  teoriernes anvendelighed .

Hvordan kan relationsarbejdet fremmes i den pædagogiske kontekst, ved en skærpet opmærksomhed på inddragelse af følelser?

-Hvis man inddrager sine følelser på en anerkendende finder barnet  sine indre arbejdsmodeller ved gentagelse og relation.

Hvordan kommunikerer pædagogen følelser i relationen med brugeren? Verbalt? Kropsligt? Ved et særligt sprogbrug? Ved at anvende en særlig metodisk tilgang?

-Kropssprog, øjenkontakt, positiv, venlig, aktiv lyttende, vælge en tilgang som ICDP, finde de “gyldne øjeblikke”.

Hvilke dilemmaer kan der være for pædagogen, såfremt inddragelse af følelser og kærlighedsbegrebet bliver en del af den pædagogiske diskurs?

-Det kan være et dilemma hvis pædagogen ikke kan distancere mellem proffesionel identitet og vægter sine egne følelser højere end borgerens.

Forhold jer til, hvorfor anvendelsen af følelser tænkes som irrationelt, og beslutninger taget på baggrund af fornuftmæssige overvejelser tænkes som rationelle i den pædagogiske kontekst. Sæt disse overvejelser i sammenhæng med, at teorien viser, at det netop er, når pædagogen inddrager kærlighed og følelser i det pædagogiske arbejde, at brugeren har de bedste muligheder for udvikling af fx resiliens.

-Det har været en tradition/metode i den pædagogiske verden i flere år at praktisere de tre Pér. Personlig, privat og professionel. Man arbejder nu mere efter metoden om at inddrage sine egne følelser hvor man bevare sin professionelle idenditet.

Brug fagbegreber og argumenter fagligt. Ingen ”synsninger”.

Hent teoretiske input fra litteratur tilhørende undervisningen og fra oplæggene.

Portfolioarbejde

                          

                                     PORTFOLIO 

Portfoliospørgsmål til ICDP

I relation til læringsmålene, tilhørende modulet

1. Har grundlæggende viden om og færdigheder i kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation med henblik på at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med forskellige målgrupper
2. Kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber
3. Kan støtte udviklingen af andres sprog og kommunikationskompetencer med blik for relation og kontekst

Reflekteres over følgende spørgsmål:

Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som fx er voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.

-Vi vælger at bruge udsatte unge mellem 18 og 25 år på døgnistition.

-Give ros og anerkendelse. Vise positive følelser. Være indlevende i deres hverdag.

Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?

-Vi mener at alle punkter kan bruges på alle målgrupper, der kan dog være enkelte målgrupper hvor det kan være meget svært. Feks. ved en der er blind og døv og multihandikappet.

Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?

-Der kan være personlige forhold ved pædagogen som gør, at denne ikke kan relatere sig til mennesket hvis den ikke kan lide den unge. Man kan som pædagog overveje ting som feks.  at ændre og arbejde med sig selv. Man kan prøve at være ærlig overfor sig selv.

Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?

-Pædagogen skal være bevidst om sit kropssprog og sin opmærksomhed. Man skal være omstillingsklar og motiverende. En vis portion fantasi kan også bruges. Det at kunne mentalisere.

Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer.

Brug et af nedenstående filmklip som inspiration

https://www.youtube.com/watch?v=eKI9HzX4cL4

https://www.youtube.com/watch?v=qvSdn0zWgYc

-          Eller brug jeres praksiserfaring, andre filmklip eller dokumentarudsendelser